Tidsregistrering

Timerne bliver til,
mens arbejdet sker

En timeseddel skrevet fredag eftermiddag er et gæt. Her stemples der ind på adressen, tiden på opgaven registreres undervejs, og de samme timer bliver til både løngrundlag og fakturagrundlag.

Der stemples ind på adressen, så timerne bliver til, mens arbejdet står på
Ugeplan i Dagsdrift

Mandagen for seks mand hos et el- og vvs-firma. Nederst i hver kolonne står dagen regnet op: tid på opgaverne, køretid og fyraften. Aleksanders dag er markeret, fordi den ikke kan nås.

Dagsdrift på telefonen

Beviset bliver taget, mens man står der

Før og efter på selve opgaven. Position, dato og klokkeslæt sættes automatisk på billedet, og de kan ikke rettes bagefter. Et halvt år senere er det stadig til at finde frem, og det er stadig det samme.

Det er den samme telefon, der stempler ind, viser dagens opgaver og registrerer materialer. Ét stort tryk, ingen menu, ingen oplæring.

Skærmbilleder fra Dagsdrift med eksempeldata. Firmanavne, personer og adresser er fiktive.

Hos kunden og på farten

Dagen ligger i lommen

Dagsdrift er en app på telefonen, men den hentes ikke i App Store. Man åbner et link én gang, og så ligger den på hjemmeskærmen som alle andre apps. Nye versioner kommer helt af sig selv. Android og iPhone, samme kode.

09.41▁▃▅ ● ▮▮▮
Ikke stemplet ind endnu

Før. Én knap, og den fylder skærmen.

09.41▁▃▅ ● ▮▮▮
Opgaven med tid og foto

Opgaven. Ring op, kør derhen, sæt i gang, tag billedet.

09.41▁▃▅ ● ▮▮▮
Materialer og kvalitetssikring

Dokumentationen. Materialer fra prisbogen og tjekliste med note pr. punkt.

Stempling der virker med handsker på

Tryk og hold i halvandet sekund, så det ikke sker ved et strejf i lommen. Ind og ud gemmes med position og nærmeste adresse, så en time altid kan dokumenteres.

Glemte du at sætte den i gang?

Så vælger du 30 minutter, én time, halvanden eller to bagefter, og tiden er med på fakturagrundlaget. Systemet skælder ikke ud, det spørger.

Virker uden dækning

I en kælder uden dækning kan medarbejderen stadig registrere tid, materialer og kvalitetssikring. Det sendes af sig selv, når signalet kommer tilbage.

Systemet taler medarbejderens sprog

Hele systemet er flersproget, både ude hos kunden og på kontoret. Sproget vælges pr. bruger, så den polske svend og den danske sekretær kan sidde i det samme system på hver sit sprog. Nye sprog lægges på efter ønske.

Scan stregkoden på varen

Kameraet åbnes i materialevælgeren, og koden slår varen op i prisbogen i stedet for at skulle tastes. Kan telefonens browser det ikke, er knappen der slet ikke, frem for at sidde der og lade som om.

Sådan kommer du ind

Nøgleboks, alarmkode og adgangsvej står på selve opgaven og er markeret, så det ikke drukner i resten. En afløser behøver ikke ringe til chefen klokken halv seks for at komme ind ad døren.

Kun egne opgaver, og kun egne billeder

En medarbejder ser kun det, vedkommende er tildelt. Billeder fra en kundes bolig er personlige, så fotos fra sager, man ikke har været på, kan ikke hentes, heller ikke ved at gætte på et nummer.

Timeøkonomi

I betaler for 824 timer.
I solgte 577.

Alle timer koster det samme. Forskellen er, om de blev solgt. De 247 timer gik til kørsel, værksted, oplæring og opmåling, der aldrig blev til en ordre, og de skal bæres af dem, der blev solgt. Det er det regnestykke, de færreste får lavet.

dagsdrift.dk
Timeøkonomi med betalte timer, solgt andel og break-even pr. faggruppe

Timeøkonomi for juli hos en elektrikervirksomhed med fem medarbejdere. Formanden tjener 112 kr. pr. betalt time, svenden 42. Forskellen ligger i den solgte andel, ikke i timeprisen.

Regnet pr. betalt time, ikke pr. faktureret

Pr. faktureret time ser det pænt ud. Pr. betalt time er det sandt. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi holder de to ure helt adskilt. Den tid, I betaler for, og den tid, kunden betaler for, bliver aldrig regnet ud fra hinanden.

Hvornår går en svend i nul

Svenden skal have solgt 56,7 % af sin betalte tid, før der begynder at være tjent noget. Der blev solgt 63,7. Syv procentpoint mellem sort og rødt, og de syv point står ikke på hverken en lønseddel eller en faktura.

Løntillægget sætter I selv

Ferie, fritvalg, pension, ATP, AES, AUB og barsel lægger 15 til 36 % oven i bruttolønnen. Spændet er for stort til en standard, så satsen sættes pr. niveau. Er satsen ikke sat, advarer skærmen om, at tallene ser bedre ud, end de er.

Aften, nat og weekend regner sig selv

En opgave ligger om morgenen, om dagen eller om aftenen og natten, og reglerne følger med: forskudt tid, weekend, helligdag og overtid efter jeres egne satser. Det samme gælder den anden vej, hvor et aftentillæg kan lægges på fakturaen i procent, uden at nogen skal huske det. For et rengørings- eller servicefirma er det ikke en undtagelse, det er hverdagen.

Samme tal som på lønsedlen

Tallene her er ikke regnet ud på ny. Det er de samme, som står på løngrundlaget, dag for dag, med overarbejde og sygetimer. De to skærme kan derfor ikke sige noget forskelligt om den samme uge.

Pr. faggruppe, ikke pr. medarbejder

Tallene står pr. lærling, svend og formand. Det er ikke en rangliste over hvem der er hurtigst, men svaret på det spørgsmål, der skal træffes en beslutning ud fra: hvad skal en svendetime koste?

Kun for dem, der må se løn

Skærmen kræver lønrettigheden, ikke blot retten til at se beløb. En medarbejder eller formand får dem aldrig at se, uanset hvor de leder.

Og så det, skærmen ikke er. Det er ikke et regnskab. Bil, værktøj, arbejdstøj, husleje, administration og mesterens egen tid er ikke med. Timeøkonomi fortæller, om timen bærer sin egen lønomkostning, ikke om virksomheden giver overskud. Det er heller ikke en mindstepris. Hvad der derudover skal lægges på timeprisen, er jeres og jeres revisors beslutning. Den træffer vi bevidst ikke for jer.

Vil I se på det med jeres egne data?

Vi ringer og hører, hvad I laver. Tyve minutter. Så ved vi, hvad der er værd at vise jer, og I ved, om det overhovedet er relevant.

Tag en snak